Partnerskabskontrakt

Her er partnerskabskontakten med Københavns Kommune, som er projektets økonomiske fundament.

Partnerskabskontrakt Brønshøj Boldklub

1. KONTAKTOPLYSNINGER

Projekttitel: ”Samspil”

Forening: Brønshøj Boldklub

Telefon: 38 26 25 24

Adresse: Ruten 2, 2700 Brønshøj

Projektansvarlig: Finn Ryberg

2. BEVILLING

På Kultur- og Fritidsudvalgets møde d. 22. januar 2009 besluttede man at bevilge 1.06 mio. kr. over en toårig periode til Brønshøj Boldklub. Bevillingen gives under forudsætning af følgende aftale.

3. PROJEKTPERIODE

Startdato: 1. april 2009

Slutdato: 1. april 2011

4. UDBETALING

1. rate
2. rater – X
3. rater
4. rater
5. PROJEKTETS INDHOLD

Projektets formål:
Målet for projektet er at styrke det frivillige virke og fritidstilbuddene i Tingbjerg. Projektet vil arbejde med tre store retninger:
• At genetablere klubbens værested og forankre det i et lokalt samarbejde med Tingbjerg Fritid, Tingbjerg Skole eller en anden relevant samarbejdspartner.
• At der bliver udarbejdet en analyse og forsøgt en konstruktion på en holdbar tilgang til det frivillige arbejde i klubbens ungdomsafdeling. En tilgang som kan styrke klubbens frivillige engagement og udvide den frivillige kerne.
• Normskred. Projektet vil arbejde med ændre det normskred der er i Tingbjerg. Det gælder fra den måde folk tiltaler hinanden, til de handlinger som folk foretager. Alt har de senere år ændret sig til at være mere groft og respektløs. Som frivillig forening mener vi, at vores virke lider meget under dette skred og vi vil derfor målbevidst arbejde på at ændre dette.

Projektets målgruppe:
• Eksisterende børne- og ungdomsmedlemmer som ønskes fastholdt og tilknyttet yderligere til klubben.
• Nye børn og unge som ikke i dag er medlemmer af klubben – herunder både etniske danske børn og etniske minoritetsbørn.
• Potentielle frivillige trænere – herunder trænere med et socialt sigte.
• Lokale interessenter (skolen, områdesekretariatet, lokaludvalget, Tingbjerg Fritid, Projektrådgivningen og øvrige lokale foreninger fra Brønshøj – Husum området)

Projektets indhold/metode:

Værested
• Der vil blive arbejdet på en permanent løsning af ressourcer til Værestedet i klubben – dette vil være i samarbejde med Tingbjerg Fritid og Tingbjerg Skole.
• Værestedets formål/målsætninger bliver redefineret til at kunne bære en permanent løsning.
• Processens fokus er den permanente løsning, derfor vil værestedet fungere i begrænset omfang frem til den permanente løsning er på plads.
• Der indtænkes et samarbejde med Ungdommens Røde Kors i forhold til opstart af lektiehjælp i værestedet.

Lokalt netværk/koordinering
• Som en del af indsatsen vil klubben involvere sig i det eksisterende netværk i Tingbjerg. Herigennem sikres en koordinering i bydelen ligesom samarbejde vil fremme de forskellige indsatser. Projektet vil arbejde med lokalområdet i forhold til et styrket samarbejde med fokusområder som det permanente værested, konfliktløsning, normskredet m.m.

Trænerrekruttering
• Der arbejdes på at rekruttere trænere til børneholdene. Blandt andet trænere med interesse for en mere socialt præget indsats – for herigennem blandt andet at sikre trænere til mere sociale hold.
• Metodeudvikling i forhold til aktivering, fastholdelse og rekruttering af trænere.

Rekruttering af børn
• Indsatsen indebærer rekruttering af både etniske minoritetsbørn og etnisk danske børn – herunder er målsætningen af sammensætningen bliver mere lige end på nuværende tidspunkt.
• Der indgås samarbejde med skolen for herigennem at få kontakt til målgruppen.
• Der tages kontakt til og indgås samarbejde med skoler, institutioner og foreninger i Brønshøj-Husum området for herigennem at få kontakt til etnisk danske børn i lokalområdet.
• Der arbejdes på at indgå samarbejde med andre fodboldklubber i nærområdet.

Organisering/struktur i klubben
• Der vil blive arbejdet på at skabe en struktur i klubben, så de unge bliver mere involveret – herunder udvikling af den allerede igangværende indsats med opstart af ungeråd.

Pengene bevilges til:
Løn til medarbejdere
Aktivitetsmidler
Trænerhonorar
Administration

Succeskriterier:

• At der rekrutteres 60 børn og unge, heraf 20 piger. I alt med 50% af anden etnisk baggrund end dansk.
• At der bliver oprettet et overbygnings junior/ynglingehold i samarbejde med en eller flere fodboldklubber
• At der rekrutteres 20 frivillige ledere/trænere og at de 80 % af de nuværende frivillige mener at projektet har styrket dem og deres udvikling af frivilligt arbejde.
• At der indgås samarbejde med Ungdommens Røde Kors om opstart af lektiehjælp i Værestedet og at 10 frivillige er tilknyttet lektiehjælpen efter end projektperiode.
• At Værestedet efter endt projektperiode overgår til drift.
• At Brønshøj Boldklub er en aktiv del af netværket i Tingbjerg.
• At Brønshøj Boldklub har været en af aktørerne mod normskredet og der ved projektets ophør er sket en målbar ændring blandt de unge der er tilknyttet Brønshøj Boldklub.

Tidsplan – herunder milepæle:

• Igangsættelse af projektet.
• Fællesmøder i Netværksgruppen (gruppen består af alle projektmedarbejdere ansat i de fem fodboldklubber som på nuværende tidspunkt gennemfører integrationspartner-skabsprojekter, medarbejderen/medarbejderne fra Brønshøj Boldklub og Proceskonsulenten fra Projektrådgivningen.)
• Indholdet af og formen på projektet fastlægges yderligere når projektet går i gang – i samarbejde med proceskonsulenten (Rikke Rasmussen, Projektrådgivningen).
• Slutevaluering foretages når projektet er afsluttet. Rambøll vil i forbindelse med slutevalueringen afholde møder med spillere, trænere og bestyrelse. Derudover vil der blive bedt om kvantitativt data for at vurdere, om succeskriterierne er opfyldt. Der vil være fokus på den kvalitative del, så det sikres, at alle foreningens erfaringer kommer med i rapporten
• For at få den bedst og mest omfattende evaluering vil vi anbefale at Rambøll drages ind i projektet fra starten. Så der i fællesskab er en klar proces at følge.

Forankringsstrategi:
Projektmedarbejderen/projektmedarbejderne vil i samarbejde med bestyrelsen i Brønshøj Boldklub sikre, at de igangsatte initiativer og aktiviteter bliver en integreret del af klubbens aktivitetsportefølje efter endt projektperiode.

6. PROCESKONSULENTFORLØB

6.1. Rollefordeling

Projektejer: Bestyrelsen i Brønshøj Boldklub – primært ved formanden Finn Ryberg. Projektejer har det endelige ansvar for projektet og økonomien, ligesom projektejer har ansvaret for løbende at informere bestyrelsen om projektet.

Projektleder: Jon Sørensen, har det overordnet daglige ansvar for projektet, desuden er projektlederen hovedansvarlig for værestedets proces, område samarbejdet, processen omkring normskredet samt fundraising, jf. projektlederens jobbeskrivelse.

Proceskonsulent fra Projektrådgivningen: Rikke Rasmussen

Proceskonsulentens rolle/funktion: Fungerer primært som facillitator for processen, herunder den indledende afklarende fase, det løbende samarbejde i Netværksgruppen mv. Derudover er Proceskonsulentens funktion at være i løbende dialog med projektmedarbejderen /projektmedarbejderne i Brønshøj Boldklub – herunder henvise til relevante sparringspartnere, andre konsulenter i kommunen, sparre på tiltag mv.

Sagsbehandler i Projektrådgivningen: Rikke Rasmussen

Sagsbehandlers rolle/funktion: Sagsbehandleren er den, der skal meldes ind til, hvis der er ændringer i budgettet eller mere formelle ændringer med projektet.

Netværksgruppen: Netværksgruppen består af alle medarbejderne i de fem foreninger der indgår i Integrationspartnerskaberne samt medarbejderne fra Brønshøj Boldklub og proceskonsulenten fra Projektrådgivningen. Derudover er deltagerne i Ressourcegruppen tilkoblet Netværksgruppen løbende. Netværksgruppen fungerer som det forum, hvor foreningerne kan hente hjælp, sparring, inspiration mv. i forhold til deres respektive projekter. Der vil blive afholdt møder i Netværksgruppen løbende, hvor forskellige temaer vil være på dagsordenen. Det er Proceskonsulentens ansvar at indkalde Netværksgruppen til møder.

Ressourcegruppen: Gruppen består af repræsentanter fra Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, Projektrådgivningen, Fritid & Idræt, DIF og KBU. Ressourcegruppen har til opgave at følge projekterne samt yde støtte og rådgivning, hvor det er relevant.

Følgegruppe (sammensætning og funktion):

Overordnet følgegruppe der mødes max. 2 gange årligt for orientering og drøftelser om projektet, opnåede resultater, input til strategi og aktiviteter mv.

Forslag til medlemmer – der efterfølgende spørges om deltagelse

Rikke Rasmussen Projektrådgivningen
Margrethe Clausager Projektsekretariatet Tingbjerg
Kim Valbjørn Tingbjerg Fritid
Manu Saureen Stor viden om integrationsarbejdet.
Medlem af Borgerepræsentationen
Lars Kruse Danmarks Idræts-Forbund
Tobias Halbro Brønshøj Boldklub – ungdomsformand
Finn Ryberg Brønshøj Boldklub – formand

Sekretariat Jon Sørensen, projektleder og klubbens kontor

6.2. Forløbets indhold

Løbende sparring:
Der vil løbende værre sparring mellem proceskonsulenten og de ansatte i Brønshøj Boldklub.

Netværk:
Netværksgruppen – bestående af de ansatte konsulenter under Integrationspartnerskaberne samt medarbejderne ansat i Brønshøj Boldklub – vil løbende mødes sammen med proceskonsulenten fra Projektrådgivningen.

Nyhedsmail/fællesmail – alle foreninger og Projektrådgivningen bliver koblet sammen på en fællesmail hvor relevant materiale, erfaringer mv. kan deles.

Temamøder:
Der vil løbende blive afholdt temamøder for Netværksgruppen vedr. blandt andet forældreinddragelse, fastholdelse af medlemmer, erfaringer med inddragelse af etniske minoritetsmedlemmer på eliteplan mv. Der er på nuværende tidspunkt fastlagt temamøder for foråret 2009 – temamøder som de ansatte i Brønshøj Boldklub vil deltage ved.

7. REGNSKAB OG EVALUERING

Da tilskudsbeløbet er over 200.000 kr. skal revisionen af regnskabet foretages af en registreret eller statsautoriseret revisor (jf. § 11 i revisionsinstruksen). Revisoren skal aflevere revisionen til Projektrådgivningen senest 8 uger efter endt projektperiode.

Regnskabet, der skal være selvstændigt for projektet, skal dokumentere anvendelsen af tilskuddet ved hjælp af bilag og foreligge i en form, der giver sikkerhed for, at tilskuddet er i overensstemmelse med de gældende regler.

Navigent udarbejder en midtvejsevaluering. Evalueringens konklusioner er foreningen forpligtiget til at indarbejde i foreningens videre arbejde i projektet.
Derudover udarbejder Navigent en slutevaluering. Både midtvejs- og slutevalueringen vil være tilgængelig for offentligheden.
Foreningen forpligter sig til at levere det efterspurgte materiale – herunder tal, statistikker, erfaringer mv. til Navigent både i forbindelse med midtvejs- og slutevalueringen.

8. ANDET

Ændrer projektet sig væsentligt – herunder de økonomiske betingelser – skal Projektrådgivningen underrettes hurtigst muligt.

9. VILKÅR

Dette er bindende forudsætninger for støtte fra Kultur- og Fritidsudvalget, som bekræftes ved ansøgers underskrift. Ansøger hæfter for det udbetalte beløb og dets anvendelse. Udbetalt støtte, der ikke er anvendt i overens¬stemmelse med denne kontrakt kan kræves tilbagebetalt.

Skriv et svar

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Skift )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Skift )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Skift )

Connecting to %s